AMD

Hvad er AMD?

AMD er en betegnelse for det, man tidligere kaldte øjenforkalkning. Der er imidlertid ikke tale om forkalkede blodkar, som det ses i f. eks. i ben, hjerte og hjerne, hvorfor betegnelsen er uhensigtsmæssig. AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande.

Hvor i øjet er AMD lokaliseret?

AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den ”gule plet”, (på latin macula), der har den største koncentration af sanseceller, navnlig de specialiserede ”tappe” som er ansvarlige for, at vi kan opfatte fine detaljer, farver og se omverdenen tredimensionalt. Sygdommen er dobbeltsidig – det vil sige at den udvikles på begge øjne – men der er ofte forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje.

Findes der forskellige typer af AMD?

Ja, når øjenlægen kikker ind i øjet kan forandringerne i nethinden se meget forskellige ud, men det er vigtigt for behandlingen at skelne imellem to hovedtyper:

  • Den tørre form med svind af sansecellerne i den gule plet, (ca. 85% af tilfældene)
  • Den våde form med nydannede blodkar i nethinden; den udvikles i reglen i øjne, der i forvejen har den tørre form, (ca. 15% af tilfældene).
Hvorfor får man AMD?

Årsagen til AMD er ikke kendt i detaljer.

Den tørre form kan bedst sammenlignes med det aldersbetingede svind af væv, som ses i alle organer, tydeligst i huden, der bliver tynd og brunplettet og heler dårligere og langsommere end hos unge. Overgangen fra normale aldersforandringer og til sygelige tilstande er ofte glidende, også i øjet.

Den våde form udløses formentlig af iltmangel i nethinden, der prøver at kompensere for dette ved at danne nye blodkar. Denne proces skyder så i nogle tilfælde over målet og bliver et problem i sig selv. Disse blodkar er desværre utætte, så væske kan sive ud og danne hævelser i nethinden.

Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12 % af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget sygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne. Arv spiller en vis rolle og desuden disponerer dårlig kost, tobak, overvægt og type 2 sukkersyge til AMD.

Tør AMD – hvad er symptomerne?

I de tidlige stadier af tør AMD er der sjældent symptomer. Nogle patienter kan dog fortælle, at de ser en mørk plet i soveværelsets loft i nogle minutter efter, at de er vågnet. Lysskyhed kan også være et symptom på en begyndende sygdom i nethinden. Senere kan der komme vanskeligheder med at læse, fordi den centrale del af synsfeltet gradvist forsvinder, så teksten ser ”mølædt” ud.

Man kan få besvær med at kende folk på gaden. Dette skyldes, at når blikket rettes mod en person, vil ansigtet ofte forsvinde, fordi det falder i et af de blinde områder i den gule plet. Efterhånden kan man miste så meget af evnen til at se detaljer, at man ikke længere må køre bil og skal have optiske hjælpemidler til læsningen. Orienteringssynet (gangsynet) vil dog normalt bevares længe efter at læsesynet er forsvundet, og heldigvis udvikler den tørre type AMD sig oftest gradvis over mange år, så det er ikke alle, der mister hele centralsynet.

Kan tør AMD behandles?

Man kan ikke helbrede tør AMD. Men i et studie fra 2001 (AREDS studiet) blev det bevist, at man i visse tilfælde kan forsøge at forsinke udviklingen ved at tage et kosttilskud bestående af store doser af vitaminerne C og E, et forstadium til vitamin A (beta-karoten) samt metallerne zink og kobber.

Det er øjenlægen, der rådgiver om hvilke patienter, der er egnede. Desværre virker behandlingen dog kun hos cirka en tredjedel af patienterne. Man skal tale med sin øjenlæge om behandling og dosis. Selvom behandlingen kun virker hos 1 ud af 3 patienter vælger mange dog alligevel at tage tabletterne ud fra den betragtning “at der skal gøres, hvad der gøres kan.”

Man kan godt tage almindelige vitaminpiller sammen med behandlingen, men man skal være varsom med at indtage yderligere vitaminer/mineraler af den pågældende type, der findes i kosttilskuddet, hvis man er i behandling. Desuden er det sådan, at det netop kun er dén dosis, der er nævnt i undersøgelsen, der beviseligt virker efter hensigten. Det hjælper altså ikke bare at spise noget, der indeholder en tilfældig dosis af de vitaminer/mineraler, der er tale om.

Bivirkninger af behandlingen er sjældne men kan blandt andet være mavekneb. Behandlingen er dog ikke egnet til rygere og patienter med nyresten.

Våd AMD – hvad er symptomerne?

Våd AMD er hyppigst en videreudvikling af den tørre form, men kan også dukke op uden forudgående symptomer. Den våde form skyldes utætheder og nydannende blodkar under eller i nethinden. Disse blodkar er tyndvæggede og utætte, således at væske let siver ud i det omgivende væv. Øges utætheden, bliver der tale om en regulær blødning.

En hævelse i centrum af nethinden giver ret hurtigt symptomer – ofte fra dag til dag – i form af synssløring og skævvridning. En blødning giver anledning til akutte symptomer med voldsom synsforringelse og skævvridning af synsbilledet: lige linier bugter, bogstaver knækker over, og ansigter forvrænges.

 

 

 

 

Billedet viser VÅD AMD med blødninger omkring den gule plet. Billedet er venligst udlånt af National Eye Institute, USA

Hvordan behandles våd AMD?

Der er i dag flere muligheder for at opbremse den våde form: Nogle typer kan behandles med laser med eller uden forudgående indsprøjtning af lysfølsomt (fotosensitivt) stof i blodbanen. Andre former kan behandles med indsprøjtninger direkte ind i øjets indre af et stof, der hæmmer væksten af de nye utætte blodkar. Dette bevirker ofte, at de nydannede blodkar visner, og hævelsen i nethinden kan så forsvinde, så noget af synet vender tilbage. Imidlertid er der stadig tendens til dannelse af de nye blodkar, og indsprøjtningerne må derfor oftest gentages mange gange. Der er risiko for infektion og trykstigning i øjet hver gang man udfører en indsprøjtning, men heldigvis sker dette sjældent, så denne behandling er blevet ret populær, selvom den er dyr. Langtidsvirkningen af de mange indsprøjtninger i øjet kendes ikke. Behandling med vitaminer og mineraler, som nævnt under den tørre form, har kun beskeden virkning på den våde AMD.

Hvad er mulighederne, hvis medicinen eller laseren ikke hjælper?

Hvis læsesynet forringes voldsomt, er der muligheder for at få hjælp af optiske hjælpemidler (lyslupper, lup- og kikkertbriller samt TV-læseapparater); dette kan afprøves og fåes på hjælpemiddelcentralerne samt hos udvalgte optikere og kræver som regel en betydelig tilvænningsfase. På NOTA (tidligere Blindebiblioteket) kan man låne lydbøger, og hvis man er i stand til at bruge en PC, er der yderligere muligheder for at skaffe sig information og underholdning.

Hvad kan patienten selv gøre?

Det er vigtigt at reagere på symptomer og opsøge øjenlægen ved synsforværring. Det gælder især hvis forværringen sker hurtigt og der er skævvridning af synsbilledet.

Hvis man har AMD i forvejen kan man teste kvaliteten af sin syn på et gitterkort – spørg øjenlægen. Husk at teste hvert øje for sig. En del patienter bemærker først forandringen når den rammer det andet øje.

Kontakt os for en forundersøgelse

Ved en forundersøgelse vil man kunne konstatere om behandlingen vil give et ordentligt resultat.